Grønbæk Slægt

Grønbæk slægtens oprindelse og udbreelse


Grønbæk slægtens historie, oprindelse og udbredelse. 

Efter hvad der foreligger, var den Mads Kjeldsen den første i slægten der fæstede gården.


Han nævnes som Fæster i matriklen af 1688, og i  landstingets "Skøde- og Pantebog" (26 fol. 309) i 1691 og igen (33 fol. 306) i 1703. I skødet af 1689 (25 fol.1) er der for Grønbæk  (Grønbech) anført: Marcus Pedersøn og Mads Kjeldsen.  

Grønbæk forblev fæstegård i 3 generationer herefter.

 

Det senere oldebarn af Mads Kjeldsen, Kjeld Madsen fik skøde på gården i 1804. I "Skøde og Panteprotokol" for Hjerm-Ginding Herreder, (fol. 40 b) anføres: “Skødet for Kjeld Madsen på hans hidtil i fæste havende gård af Tvis Kloster Gods, Grønbech i Tvis Sogn af Hartkorn 4 Tdr., 6 Skp., 2 Alb.”  Købesummen var 900 Rdl.  Skødet er dateret 18. juni 1804.


Slægtsnavnet anføres som Grønbech, eller Grønbæk med henholdsvis Madsen eller Kjeldsen, foran eller efter.  


Personoplysninger i dette register læses som:
Fødested, Dato, Kommune, Sogn, "Gård/bygning" eller anden 'lokalitet' i sognet.


Grønbæk (1948) i Tvis Sogn

Beliggende Grønbækvej 5, 7500 Holstebro

Gården hvor slægten tager sin begyndelse


Tilføjelser, rettelser samt andet relaterende modtages gerne på mail.

I registret er der gengivet en del person billeder. Er der personer der føler sig stødt heraf, send mig en mail, og jeg fjerne billedet straks efter.